Ebbe Brun Folmann

Ebbe Brun Folmanns hjemmeside

 Min hjemmeside har alene et professionelt/fagligt formål.
 
Ebbe Folmann, anno 2011
Ebbe Brun Folmann
Konsulent, cand. psych.
 

Dagens - eller ugens - kommentar

Global landsby

Den splittelse, som flygtninge-/indvandrerdebatten forøger blandt danskerne, kan tillægges to forskellige paradigmer. Det ene angår bevarelse af danskernes velfærdssamfund, som vi kender det. Det andet angår hvordan Danmark bør bidrage til løsning af et globalt flygtningeproblem.

Begge paradigmer er oftest repræsenteret hos deltagere i DR’s mange debatprogrammer. De lider alle under, at studieværterne ikke formål at styre frem mod en konstruktiv dialog, der kunne forene og udvikle de to paradigmer til en visionær samtale.

’Danskerne’ pilles ned med spørgsmålet: ’handler Danmark solidarisk i EU ved at stramme og stramme?’ ’Globalisterne’ pilles ned med spørgsmålet: ’men hvad skal regeringen gøre her og nu for at dæmme op for flygtningestrømmen?’ Man bruger med andre ord de to paradigmer til at slå hinanden oven i hovedet med. Så de mange aktuelle debatprogrammer efterlader aldrig én i opstemt optimisme, men snarere med forhøjet puls pga. sit eget dilemma mellem national og global identitet.

En forening af paradigmerne kunne derfor passende ske med 80’er begrebet ’Den globale landsby’. Samtidig kunne det være ledestjernen i regeringens bebudede undersøgelse af mulighederne i landsbymetaforen frem for lejrmetaforen.

Borgerskabet i flygtningelandsbyen bør tage udgangspunkt i to lige vigtige forudsætninger:

-          Hvilke realiserbare mål har den enkelte asylansøger med sit fremtidige liv?

-          Hvad kan dette nye danske landsbysamfund tilbyde som hjælp til realiseringen?

Hertil kommer så en, tilsyneladende overset, forudsætning om det politiske verdensbillede anno 2016. Vi lever i en globaliseret verden mht. handel, pengestrømme, lokale krige og deraf følgende flygtningestrømme. Dette billede gør begrebet ’flygtningenes nærområder’ absurd. Ud over at være uden for EU, så er et nærområde defineret ved at være den ikke-krigs-zone, som ligger i korteste gåafstand fra flygtningens hjemstavn. Det vil samtidig reducere flygtningens transporttid, når han/hun engang i fremtiden, dybt forarmet, skal gå hjem til fods. Argumentet, at kultursammenstødet vil være mindre for og med flygtningen i et geografisk nærområde, har ingen gyldighed, idet flygtningen jo netop befinder sig i en stor, afgrænset lejr og ikke i en integrationsproces i nabolandet. Og for enhver flygtning med lidt startkapital ligger hele verden jo åben, enten med legale eller illegale transportmidler. Så hele verden er en potentiel flygtningelejr – basta!

Enden på den historie må være, at enhver national flygtningepolitik må afledes af den rolle, som en nation ser sig selv i på den globale scene. For Danmarks vedkommende, som global landsby, er det at være et forbilledligt smørhul, der uden ret mange naturgivne ressourcer relativt set er blevet en økonomisk sværvægter uden fattigdom. Det afføder et naturligt ’over-gennemsnittet-bidrag’ til forbedring af borgeres levevilkår i andre lande, så vi udenrigspolitisk kan tillade os at håne og nedgøre andre nationers politikker.

Ved modtagelse af en flygtning må vi sammen tage stilling til, om flygtningen har et ønsket og realiserbart integrationspotentiale i Danmark. Er dette tilfældet, må tilpassede uddannelses- og erhvervsforløb gennemføres, som vi også gør for danske medborgere med ’særlige (dvs. ’mangelfulde’) forudsætninger’. Det er hvad kommunerne i dag forsøger at iscenesætte for alle med opholdstilladelse.

Er integrationspotentialet ikke til stede, så må livet i den globale landsby byde på andre muligheder for flygtningen. Som hovedregel vil engelskundervisning være en forudsætning for, at Danmark kan være afsæt for flygtningens fremtid andre steder i verden. Og med engelsk på højt niveau vil der være mange muligheder for at kvalificere sig i det danske uddannelsessystem – og også i mange danske virksomheder.

Jeg har selv mødt syriske flygtningen, som er helt uden engelskkundskaber. Jeg mener vi gør dem en bjørnetjeneste ved at bruge flere år af deres liv på en primær uddannelsesindsats udi verdenssproget ’dansk’. Og med gode engelskkundskaber kan man klare det meste i Danmark, hvor alle under 80 år har lært det i skolen! Og med engelsktalende indvandrere kunne vi måske alle blive lidt mere internationale – ikke mindst de ministre, der helst holder sig til verdenssproget dansk.

NB. Se også min temaartikel om indvandrerpolitikken på www.velfærdspolitik.dk

Ebbe 03.02.16

 
Begrebsrealisme
 
Jeg er begyndt at skrive på en bog om begrebsrealisme:
 
    Det forhold at alene navngivningen af et fænomen giver det virkelighedspræg.
 
Begrebsrealisme er noget relativt - Ebbe Folmann er mere virkelig end Anders And, om end knap så kendt som anden.
 
Jeg synes at at begreber som 'sandhed' og 'objektivitet' er kommet til at stå helt i skyggen af socialkonstruktivismen, hvor alt andet end ubestridelige fysiske kendsgerninger beskrives som et forhandlingsresultat i diverse toneangivende fora.
Det betyder at logik, konsekvente ræsonnementer og ny viden drukner i et støjhav af mere eller mindre relevante informationer og subjektive vurderinger. Målet er derfor at opstille et simpelt begrebsapparat med de relevante testspørgsmål til tidens mest fremherskende - socialt konstruerede - sandheder.
 
Udgangspunktet og grundlaget for mit arbejde skal være begrebet 'viden'.
 
Også viden er noget relativt, men jeg definerer viden ved 'foruidsigelighed'.
 
Vi mennesker tilegner os viden i overlevelsesøjemed - dvs. evnen til at forudse når vi færdes i trafikken, i sociale sammenhænge etc. etc. - og  således sikre vores overlevelse - minut for minut, time for time, dag for dag, etc..
 
Forudsigelighed kan derefter fint kombineres med 'sandsynlighedsbegrebet', hvilket muliggør at knytte viden til den empiri, som jo er grundlaget for vores videnopbygning. Her er vejen så banet til at kvalitetsvurdere empiri (ikke mindst forskning) i forhold til dens formalisering som (ny) viden: Rummer den en højere forudsigelighed - og af hva' - end før empirien blev fundet?
 
Et aktuelt eksempel (18/5 2017) er sagsforløbet og  dommen over 'Kundbypigen'. Radikaliseringsbegrebet er blevet et sådant sandhedsbærende begreb, som efter nogens opfattelse skulle betyde livslang fare for voldelig adfærd.
Da der dog findes eksempåler på 'afradikalisering', så kunne man ligevel hævre, at hvis en 15-årig kan radikaliseres på 4 måneder, så kan han/hun vel afradikaliseres på få måneder, Specialt i de formbare ungdomsår.
 
jan. 2016/maj 2017
 
 
 
Brug kontaktfunktionen til at sende mig en kommentar til idegrundlaget - eller bare en hilsen!
 
Ebbe, 21.07.15

Projekter

Mine ideer om en tidssvarende folkeskole har sin egen hjemmeside:
 
 
 
Tænketanken velfærdspolitik.dk, stiftet januar 2013, er en kreds af erfarne folk, der prøver at arbejde for løbende revidering af et velfærdssamfund, som skal bæres af den produktive sektor.
 
 
 
Konsulentarbejde
 
Da jeg befinder mig i den 3. alder påtager jeg mig kun mindre konsulentopgaver - så som foredrag og personlig rådgivning mht. ledelse og karriere.
Foredragstemaer - hvor form og indhold tilpasses målgruppen - er:
* organisationspsykologi - mødet mellem individer og omverden
* tjek af organisationens sundhedstilstand
* introduktion til grundbegreberne i
   bøgerne
   * 'Lederskabets dimensioner ' - de situationstilpassede lederinterventioner
   - eller
   * 'Organisationens dynamikker' - opbygning af en organisation, der optimerer ansvarsdelegering og sikrer medarbejderen et udfoldelsesrum for sine potentialer.
 
 Rådgivning og træning

Individuel rådgivning mht. karriere og ledelsesproblemer, samt konkret adfærdstræning.

Flytning

Til venner og bekendte
 
Vor nye adresse:
 
Mie og Ebbe Folmann
Sixtusvænget 15
5500 Middelfart.
 
Ring evt. på 65906632 eller 21631864 eller 61606632 lidt før jeres ankomst - så kan  kaffen stå klar!